Stort udvalg af kølediske og kølemontrer
Vi tilbyder både standard- og specialløsninger inden for kølediske og montrer. Vi samarbejder med både store serieproducerende fabrikker og mindre specialiserede fabrikker, der kan skræddersy køleløsninger efter behov.
Vores produkter udvælges med stor omhu
Vi fokuserer ikke kun på at tilbyde den laveste pris, da vi føler et ansvar for at bringe langtidsholdbare og miljøvenlige produkter på markedet. Samtidig er vi dog opmærksomme på, at vores kunder ønsker konkurrencedygtige priser, hvorfor vi har udvalgt leverandører, der kan levere standardmål gennem serieproduktion.
For de kunder, der søger unikke køleløsninger og er villige til at betale ekstra for skræddersyede løsninger, har vi også meget at byde på.
Det kan være særlige krav til mål, udseende eller funktion, som kræver en specialtilpasset løsning.
Derfor er du altid velkommen til at kontakte os for en drøftelse af dit projekt. Måske repræsenterer du en butikskæde eller en mærkevareproducent, der har brug for noget, der skiller sig ud fra det, som ellers findes på markedet.
Når du kontakter os, vil vi gøre vores bedste for at kombinere jeres ønsker til design, størrelse og funktionalitet med de køletekniske løsninger, der er mulige. Vi leverer selvfølgelig både diske med indbygget og for separat kompressor.
Alle projekter udføres i samarbejde med en lokal kølemontør, som sørger for installation og service, så du er sikret hjælp – både under og efter installationen.
Kølediske til kød
Rengøringsvenlige og robuste
Der er ikke noget som at træde ind i en slagterbutik, der bugner af lækre varer. Disken skal præsentere varerne flot og friste køberen. Udover en flot vareeksponering skal disken være let at rengøre, da kravene til hygiejne er høje. Samtidig skal disken være let at betjene for personalet.
Størrelsen på disken skal passe ind i butikkens fysiske rammer. Ligeledes skal ”looket” stemme overens med butikkens indretning.
Hvis der er tale om en stor diskløsning, så overvej om en løsning for separat kompressor vil være en god idé. Snak evt. med din lokale forhandler om dette.
Kølediske til brød/kager
Køle-, neutral-, varme- og kassediske i samme look
Lækkert bagværk i øjenhøjde er uimodståeligt. Derfor handler det om god eksponering af brød og kager.
Overvej om der ønskes en disk med hylder i flere niveauer, så der bliver mulighed for at vise mange varer frem. Alternativt om det er få ”eksklusive” varer, der ønskes eksponeret i et enkelt niveau.
Foruden kølediske leveres i samme ”udseende” diske uden køl, varmediske samt kassepodier, så der er en helhed i løsningen.
En løsning for separat kompressor kan komme på tale, hvis der er tale om flere diske side om side, så der undgås varme og støj fra kompressorerne i butikken.
Kølediske til fisk
Til både fersk fisk og røgvarer
Det er fascinerende at besøge en fiskebutik, hvor havets mangfoldighed åbenbarer sig.
Fisk skal opbevares koldt for at forblive frisk og i nogle tilfælde suppleres kulden fra selve køledisken med knust is eller brud is, der placeres i displayarealet.
I denne type forretninger er miljøet koldt og fugtigt og der vil ofte blive spulet med vand for at opretholde den nødvendige hygiejne. Det stiller krav til butikkens udstyr, herunder fiskediskene, der skal kunne stå distancen i det hårde miljø.
En disk af en god kvalitet, der er let at rengøre vil være en god og langsigtet investering.
Vi vejleder gerne i mulighederne.
Kølediske til ost
Forskellige designs og glasløsninger
Ost i alverdens afskygninger, smagsvarianter og styrker tager sig præsentabelt ud i en flot køledisk. Diskene fås i forskellige længder med eller uden kompressor. Tilvalg af overhylde inde i disken gør det muligt at præsentere salgssamhørige produkter som fx oliven og pesto.
Diskene kan fås med buet eller lige glas. Visse frontglas fås med hydraulisk løft, hvilket er en stor fordel i forbindelse med den daglige rengøring.
Ostens verden er spændende og indbyder til supplerende varegrupper såsom vin, brød, salater og røgvarer. Mange forretninger sætter en ære i at kunne tilbyde hele måltidet.
Kølediske til café og take-away
Den rette eksponering fremmer salget
Café og take away segmentet blomstrer. Flere og flere ideologier og kulinariske retninger åbner sig i street food og cafémiljøet.
Hurtig og effektiv service er i højsædet, derfor er det vigtigt med en køledisk, der fungerer og er let at betjene for personalet.
Der findes mange forskellige diske, der passer til dette segment. Det er bl.a. de fysiske forhold i butikken samt budgettet, der kan være afgørende for valget af den rigtige disk til opgaven.
Kølediske til cafeteria og kantine
Diske med plads til smørrebrød, sandwich, varme retter og drikkevarer
I visse cafeteriamiljøer kan det være praktisk, at kunderne kan betjene sig selv via en kølemontre. For at holde på kulden er disse møbler ofte på forsiden forsynet med selvbetjeningsklapper. Ofte anvendes diskene til portionsanrettede måltider, sandwich eller smørrebrød.
På bagsiden af møblet kan personalet via låger indsætte friske forsyninger.
Hylder i flere niveauer sørger for maksimal udnyttelse af pladsen og den er vigtig fordi der ofte er en stor kundegennemstrømning i et relativt begrænset tidsrum.
En kølebrønd under hylderne vil kunne bruges til at holde drikkevarerne kolde.
Diskene kan leveres med eller uden bakkeglidebane foran.
Kølediske til chokolade
Med fugtighedsstyring – for korrekt opbevaring
I disse år er der ekstra fokus på kvalitetschokolade. Hellere lidt men godt.
Chokoladekølediske med hygrostat, hvor luftfugtigheden kan kontrolleres, sikrer at den eksklusive og uimodståelige chokolade forbliver indbydende.
Diskene fås i forskellige udformninger, med forskellige glasløsninger og i varierende længder. Så er det bare et spørgsmål om at få defineret ønskerne, så du får nøjagtig den disk, der passer ind i dit butiksmiljø.
Chokoladediskene har også vundet indtog i bl.a. vin og blomsterbutikker, hvor chokoladen supplerer butikkens øvrige sortiment.
Kølediske til is
Med plads til alle dine smagsvarianter
Der er intet som en lækker gammeldags vaffelis på en varm sommerdag. Isen skal selvfølgelig serveres fra en disk med den rette temperatur, så smagsoplevelsen bliver optimal.
De seneste årtier er sortimentet i Danmark udvidet til ikke alene at omfatte de klassiske danske varianter, men til også at rumme bl.a. de italienske. Ligeledes har de økologiske, veganske samt allergivenlige varianter vundet indpas.
Ligesom issortimentet er udbuddet af isdiske ekspanderet. Det betyder, at det er en lang række valgmuligheder, når man skal vælge sin isdisk. Det er kun budgettet, der sætter begrænsningerne.
Bordkølemontrer og køle-/frysetårne
Til bager, konditor, café, restaurant, kiosk, cafeteria og delikatessebutik
Hvis gulvpladsen er trang kan en bordkølemontre – til småvarer lige fra kager til hurtig omsættelige sandwich og snacks – være løsningen. Der er et godt kig ind til varerne i bordkøleren, der er placeret i øjenhøjde. Denne type møbel ses ofte i fx sportshaller og cafémiljøer.
Køle-/frysetårne er en ideél løsning, hvor gulvpladsen er begrænset. Tårnet har glas på alle sider og giver derfor perfekt udsyn til varerne, der kan eksponeres i mange niveauer.
Tårnene kan fås i forskellige prisklasser, størrelser og temperaturområder, så de passer til den givne opgave.