Kvalitetspaneler med tætte samlinger og stor målfasthed

Mange produktionsprocesser indenfor fødevareindustrien, fx i produktionen af chokolade, kiks, vafler, småkager, biscuits, pizzaer eller andre brødprodukter, finder sted i temperaturkontrollerede omgivelser. Hertil leverer vi specialproduceret maskininddækning af PUR-paneler med servicedøre eller inspektionsluger. Efter ønske leveres også støjdæmpende paneler.

Løsningerne udvikles i et tæt samarbejde

Vi har stort know-how fra projekter, der er leveret til store mærkevareproducenter med høje krav til udførelse og målfasthed. Løsningerne – som i meget høj grad er skræddersyede – designes og produceres af den erfarne producent CELLTHERM i Tyskland. Læs mere på CELLTHERM’s hjemmeside her.

Vi er i stand til at indfri vores kunders høje forventninger, fordi løsningerne bliver til i en løbende dialog med fabrikkens nøglemedarbejdere. Det konkrete projekt drøftes frem og tilbage, indtil vi er i mål med den bedste løsning. I processen gør vi stor brug af den erfaring, som vi har tilegnet os fra tidligere projekter.

Fragtvenlige mål og prøvesamling

Maskininddækningen leveres i moduler i fragtvenlige mål. CELLTHERM panelerne er udstyret med indskummede excentriske låse, som sikrer en perfekt og tæt montage. Panelerne kan uden problemer samles og adskilles mange gange.

Flere af vores kunder prøvesamler panelerne og det øvrige udstyr, så køletunnelerne står komplet lokalt, som et led i godkendelsesprocessen. Herefter adskilles den samlede tunnel og sendes ud i verden for succesfuld montage på det endelige produktions-site.

Montagehjælp i hele verden

Montagehjælp fra erfarne CELLTHERM-montører tilbydes i hele verden. Du definerer selv om montagen skal foretages i et samspil mellem egne montører og en CELLTHERM-supervisor eller CELLTHERMs team skal stå for den samlede montage.

Hvis du arbejder med et projekt, hvori der indgår panelinddækning til en køle-/frysetunnel, er du velkommen til at kontakte Lone Dæncker for en uforpligtende snak.

Brug for hjælp? - Få professionel vejledning