Forskellige designs og glasløsninger
Vi er dedikerede til at skaffe det rette køleudstyr til dine nøje udvalgte råvarer. Vi kan tilbyde en vifte af ostekølediske, som alle kan klare opgaven i en moderne butik. Ud fra en række standardmoduler kan du sammenstykke lige den disk, som du har behov for. Du kan frit vælge mellem en række farver og udførelser og du kan desuden tilvælge diverse optioner fra det brede tilbehørsprogram. Oplagte kølediske til osteforretningen er Super Lider, Prestige, Fresh-Liner og Futuro – men der kan også være andre muligheder.
Hvor meget plads har du til din ostedisk?
Vi starter dialogen helt fra bunden og afdækker hvor meget plads du har til din køledisk. De forskellige linjer af diske kan variere i dybden. Udgangspunktet er den plads du har i dit salgslokale. Er det et langt smalt lokale kan en disk med lige frontglas være løsningen.
Kølede magasiner bag på disken er et plus
De fleste moderne ostediske har kølede magasiner bag på disken. Hermed har du et reserve-lager ved hånden, så du ikke hele tiden skal rende i kølerummet efter nye forsyninger. Så kan du få afviklet kundekøen i en fart.
Vælg en rengøringsvenlig disk
Rengøring af disken er en daglig opgave. Derfor er det vigtigt at vælge en disk med et rengøringsvenligt design. Ostediskene i vores sortiment har et rustfrit displaydeck, som er nemt at tørre over. Frontglasset kan åbnes fra kundesiden, så glasset nemt kan pudses. Alle diskene kan leveres med vip ned glas, mens nogle af diskene alternativt kan leveres med et frontglas med hydraulisk løft, hvilket gør rengøringen væsentlig nemmere.
Muligheden for flere varegrupper i samme disk
Mange osteforretninger har – foruden osten – også andre kølekrævende delikatesser i sortimentet. Hermed er der et behov for en adskillelse af varegrupperne i køledisken. Visse stærke oste kræver også en “afdeling” for sig. Dette kan klares nemt med en glasskilleplade i disken, så der er lukket hermetisk af.
Overhylde til samhørige produkter
En overhylde til samhørige produkter fx pesto, oliven og deslige kan være prikken over i’et, når du skal have eksponeret dit samlede varesortiment. Kontakt os for en snak om mulighederne.
Salg via en lokal forhandler
Salg af ostekølediskene foregår via lokale forhandlere – kølefirmaer samt andre erfarne aktører indenfor kølediske. Vi kan tilbyde dig et besøg af en lokal forhandler, så I sammen kan få en detaljeret snak om mulighederne.
En ting er flotte brochurer, noget andet er at se diskene i funktion
Igennem de sidste to årtier har vi leveret mange diske til ostebutikker i Danmark. Den erfaring vi har fået deler vi gerne med dig. Ligeledes er der mange af dine kolleger i ostebranchen, som med stolthed viser deres butik og diske frem. En god snak fagmand-til-fagmand er ofte mere givende end diverse salgsmateriale. Kontakt os for at få oplyst en reference i nærheden af dig,