Skælismaskiner med fokus på fødevaresikkerhed
Hos Dæncker forhandler vi 1. klasses skælismaskiner fra det tyske brand MAJA.
MAJA maskinerne producerer skælisen på en dybfrossen metalcylinder, som roterer i vand. Dette princip blev udviklet af MAJA og har bevist sit værd i praksis i over 60 år. Det er et enkelt, omkostnings- og servicebesparende produktionsprincip. Maskinerne producerer uafhængig af vandhårdhed, hvorfor et blødgøringsanlæg er overflødigt.
MAJA skælismaskinerne sælges i 130 lande. De er vellidte på grund af høj kvalitet, driftssikkerhed og rengøringsvenlighed.
Sortimentet dækker over alt fra mindre skælismaskiner med en kapacitet fra 85 kg og op til store isværker med kapaciteter helt op til 14.000 kg/døgn. Maskinerne kan leveres med/forberedt for kølemidlerne R449A, NH3, propan/R290 eller CO2.
MAJA skælis har mange fordele og anvendelsesmuligheder
På grund af sine karakteristiske egenskaber er MAJA skælis egnet til mange forskellige formål. Specielt ved køling af friske levnedsmidler byder MAJA skælis på mange fordele.
MAJA skælis er ideel til:
- Pølsefremstilling i hurtighakkere
- Dejkøling
- Køling af fisk og andre friske levnedsmidler i kølediske og på buffeter
- Køling af fangsten på kuttere
- Supermarkedsdiske
- Buffeter
- Kryoterapi
Maja-skælis byder på mange fordele:
30% lettere end andre istyper
- Lave transportomkostninger
- Skånsomt for produktet, der skal køles
Høj køleydelse, istemperatur -7ºC
- Hurtig produktnedkøling
- Produktet holder sig friskt længere
- Smelter langsommere end andre istyper, derfor mindre forbrug
Skåner produkt og værktøj (knive i kødhakker)
- Tynde isplader (1-2 mm)
- Lavere mekanisk modstand
- Meget god dækning af produktet
- Stor overflade til køleoverførsel
Lave fremstillingsomkostninger
- Høj virkningsgrad
- Alt vand bliver til is, intet vandspild
Tørfrossen is
- Tør overflade
- Enkel lagring
- Ingen sammenfrysning
- Næsten intet smeltevand
Hygiejnisk upåklagelig is
- Optimal iskvalitet til brug i levnedsmiddelområdet
- Som option: Fuldautomatisk fordamper-selvrengøringssystem, UV-sterilisation, udløbsskakt- og magasin sterilisation
Let at skovle
- Nem isfordeling
- Let istransport
- Flad isfordelingssøjle, herved meget god magasinudnyttelse
Ingen yderligere driftsomkostninger
- Uafhængig af vandhårdhed, derfor er blødgøringsanlæg overflødigt
- Ingen kalkudskilning som f.eks. ved brudis
- Høj pålidelighed og lave vedligeholdelsesomkostninger
God fødevarehygiejne ved fremstilling af skælis
I de seneste år har temaet hygiejnesikkerhed fået stadig større betydning. Fødevareproducenterne bliver mødt med meget strenge hygiejnekrav og det er forbundet med store tab, hvis fødevaresikkerheden svigter. Hygiejne ved skælisproduktion er altså ingen luksus, men en nødvendighed!
Skælismaskiner er ofte i gang 24 timer i døgnet, og derfor kommer der med tiden uundgåeligt forurening i området for vandførende dele. Særligt i fordamperkarret, hvor delene er i konstant kontakt med vand.
Organiske mikrobestanddele fra drikkevandet, kan føre til biofilm. Mineralerne, der er opløst i vandet, lagrer sig og danner næring for kim og bakterier. Ofte efterlader vandet tydelige spor i skælismaskiner efter årelang brug.
Derfor har MAJA udviklet skælismaskiner, der byder på overordentlig høj hygiejnestandard!
MAJA HY-GEN – din garanti for upåklageligt og hygiejnisk skælis
De profesionelle ismaskiner fra MAJA er HY-GEN mærket, hvilket betyder at de er konstrueret, så de hurtigt og let kan rengøres og derfor muliggør produktion af skælis under hygiejniske betingelser. HY-GEN mærket betyder:
- Rotationsfordamperen kan åbnes uden værktøj, for rengøring, så den er åben og tilgængelig fra alle sider.
- Let udtageligt hygiejne-fordamperkar af kunststof.
- Fordamperkar med rund rengøringsvenlig kontur, kan udskiftes ved behov.
- Fordamperkar uden fast indbyggede dele, derfor god tilgængelighed for grundig rengøring.
- Ingen skruer i området for isfremstilling for at undgå smudssamlere.
- DVGW-kompatibel teknik for vandtilgang og vandafløb for beskyttelse af drikkevandsforsyningen mod rekontaminering fra biofilm og kimdannelse. (DVGW=tysk forening for gas- og vandmestre)
- Automatisk restvandstømning efter ca. en times maskinstilstand. (Ved alle større modeller tillige automatisk spuling af vandledningen efter 24 timers maskinstilstand).
Find den rigtige MAJA model til dit behov
Herunder kan du se en oversigt over de forskellige produktserier fra MAJA. Hvis du er i tvivl om hvilken MAJA model, der er den rette til dit behov rådgiver vi gerne.
Afhængig af hvor stor en ismængde du har behov for, fås maskinerne med indbygget eller ekstern monteret kompressor herunder f.eks. for tilslutning til et CO2 centralkøleanlæg.
Salg foregår via en lokal køletekniker, som gerne aflægger dig et besøg, hvor han kan se opstillingslokalet og tale med dig om jeres arbejdsgange og afdækker om der er behov for vogne til transport af isen og meget andet. Vi hjælper gerne med at formidle kontakten.
Miljøvenlige kølemidler
MAJAs SAH-skælismaskiner (med integreret køleaggregat) leveres som standard med kølemidlet R449A (GWP 1397). En del af modellerne fås også i en EcoPro udgave med propan/R290 kølemiddel.
RVH-modellerne (for separat køleaggregat) leveres forberedt for naturlige kølemidler som ammoniak og CO2.
Når du vælger en CO2 skælismaskine, får du en miljøvenlig løsning og en ekstra høj ydeevne.
MAJA skælismaskiner – modeller
Herunder finder du et overblik over de skælismaskiner, vi forhandler:
SAH
Kompakt-skælismaskiner med integreret køleaggregat:
- Stikkerfærdige kompaktmaskiner
- Kombinerbare med praktiske istransport/forrådsbeholdere
- Daglige ydelser fra 85-3000 kg/døgn
RVH-L
Skælismaskiner med eksternt køleaggregat:
- Daglige ydelser fra 400-12.000 kg/døgn
- Standardudførelsen RVH-L for omgivelsestemperaturer på op til + 38ºC
- Version RVH-LT for omgivelsestemperaturer på op til + 42ºC
RVH
Skælismaskiner uden køleaggregat:
- Daglige ydelser fra 400-12.000 kg/døgn
- Rotationsfordamper til produktion af skælis for tilslutning til forhåndværende kompressoraggregat eller CO2 centralkøleanlæg.
MAJAS maritime modeller for drift på søen
MAJA har også skælismodeller udviklet for drift til søs. Maskinerne kan producere is på saltvand. Der stilles helt særlige krav til disse maskiner, som jo skal fungere i høj sø. Som mangeårig leverandør til klodens kuttere kan du trygt sætte din lid til at MAJAs maritimmodeller kan klare mosten. MAJA har leveret maritime modeller over hele verden og har dermed stor ekspertise. Kontakt os gerne for en dialog på tlf: 6481 3111.
Tilbehøret – der gør din hverdag lettere
Skælismaskinen eller rotationsfordamperen (modeller for separat monteret køleanlæg) er essentiel i produktionen af skælis, men for at fuldende løsningen og gøre din hverdag lettere tilbydes et alsidigt tilbehørsprogram:
- Fuldautomatisk selvrengøringssystem (SCS), så du ved tryk på en knap, kan rengøre, afkalke samt reducere kim og bakterier i én arbejdsgang
- Kontrolpanel
- Rengøringskoncentrat
- Skakte
- Fotoceller for skakt
- Konsoller for ophæng
- Understel
- Transportvogne
Kontrolpaneler, som muliggør timing af isproduktion og rengøring
Hvis du ønsker at kunne gøre andet end at tænde og afbryde ismaskinen via kontrolpanelet er det muligt at tilkøbe et mere avanceret kontrolpanel – enten kontrolpanel med timer eller et touch-panel:
Kontrolpanel med timer
Her kan brugeren forudindstille tidspunkter dels for isproduktion, dels for rengøring hvis SCS-selvrengøring forefindes på maskinen.
Touch-panel
For visse modeller kan også tilvælges et ”touch-panel”, som har følgende fordele:
Overskuelig præsentation af drifts- og displayelementer
- Nem betjening
- Programmering af automatiske start- og stoptider
- Programmering af automatiske rengøringscyklusser
(kun med MAJA – selvrengøringssystem) - Nem og hurtig skift af skærmsproget
- Visning af yderligere oplysninger
- Restvandstømning (manuel)
- Automatisk genstart af maskinen efter strøm- og vandudfald
- Visualisering hygiejnestatus
- Test efter manuel rengøring “Alle komponenter igen korrekt placeret”
- Fejlkodebesked via display
- Vis fejlhukommelse
- Tæthedsgrad IP 65
Skakt-systemer
MAJA tilbyder et varieret udvalg af skakt-systemer. Modulopbyggede for individuelle opstillingsmuligheder – lige, i vinkel – med en eller to udløbskanaler. Definér dine ønsker og vi finder en løsning. I supermarkeder og andre steder, hvor man dagligt anvender kæmpe mængder is, vil det sågar være muligt at få isen transporteret via store flexrør.
Magasiner og vogne for isopbevaring
Det er hårdt og tidskrævende at skovle is, så det gælder om at have en praktisk løsning, hvis ismaskinen er placeret et sted og isen skal bruges decentralt. MAJA tilbyder et udvalg af istransportvogne med kapaciteter fra 50 -190 kg (460 liter).
I andre sager kan det være hensigtsmæssigt at have et magasin i forbindelse med maskinen. De mindre modeller fås med integreret magasin, men det er også muligt at placere ismaskinen ovenpå et magasin med større kapacitet. Herved kan maskinen producere isen uden for åbningstid, så den er klar eksempelvis om morgenen.
Alsidige hygiejneoptioner for MAJA skælismaskiner
Når der anvendes skælis til fremstilling og lagring af levnedsmidler, stilles der ekstra høje krav til hygiejne. MAJA skælismaskiner byder på et gennemgribende og sammenhængende hygiejnekoncept.
MAJA tilbyder følgende optioner:
- UV-sterilisering i vandtilgangen
- Hygiejnisk maskinkonstruktion
- Fordamper-selvrengøringssystemer
- Fuldautomatisk skakt- og magasinsterilisering
Ekstern UV-sterilisering
Hygiejnesikkerheden begynder allerede ved vandtilgangen. For at sikre at der altid anvendes rent vand til isproduktionen, kan der anbringes en UV-reaktor i vandtilgangen for pålidelig sterilisering af vandet. Systemet kommunikerer med isproduktionsenheden og det er muligt at eftermontere UV-reaktor på ældre MAJA maskiner.
Fordamper-selvrengøringssystem MAJA-SCS
For hygiejnesikkerhed tilbyder MAJA det patenterede fordamper-selvrengøringssystem MAJA-SCS, til de skælismaskiner i deres program som er mærket med HY-GEN. Den automatiske selvrengøring igangsættes ved et tryk på en knap og sikrer at rengøringen gennemføres regelmæssigt og effektivt uden brug af personaleressourcer. SCS-systemet sikrer rengøringen af alle dele i fordamperen, der kommer i berøring med vand.
En anden afgørende fordel ved SCS-systemet er, at rengøringen kan gennemføres nemt i de tilfælde, hvor skælismaskinen er placeret under loftet eller højt oppe på en silo. I disse tilfælde vil det være svært at gennemføre en manuel rengøring, hvor adskillelse af maskinen er en nødvendighed.
1 tryk på knappen – 3 funktioner:
- rengøring
- afkalkning
- desinficering
Til rengøring anvendes MAJA’s specialudviklede rengøringsmiddel MAJA-CITROCLEAN. I rengøringscyklusen blandes rengøringsmiddel med vand hvorved rengøring, afkalkning og desinficering klares i en arbejdsgang.
Hvis du til din MAJA skælismaskine tilvælger automatisk rengøring SCS kan du ved hjælp af timer-kontrolpanelet indstille maskinen til med bestemte intervaller at foretage en rengøring, f.eks. om natten, når der ikke produceres is. Det er også muligt manuelt at igangsætte en rengøring ved tryk på ON/OFF tasten.
Til MAJA SCS rengøringssystemet fås diverse tilbehørsdele:
- Vægholder til dunk for rengøringskoncentrat
- Beskyttelseshus til dunk for rengøringskoncentrat
- Trykluftkompressor til skakt- og magasindesinficering
- Vægholder til trykluftkompressor
Hvad vores kunder siger
Derfor skal du vælge den rette skælismaskine
Førsteklasses fisk fortjener førsteklasses is!
I fiskebutikkerne og på gourmetrestauranterne kræses der for at udvælge sæsonens bedste og mest friske fisk – og råvarer i øvrigt. Det er deri smagsforskellen ligger.
Derfor er det også meget naturligt at du stiller krav til den is, som skal køle dine råvarer.
Indkøb af en skælismaskine er en kompleks beslutning, som kræver detaljerede overvejelser.
Nogle af de spørgsmål, som du kan have undervejs er:
- Hvilken is og ismaskine er den rette for mig? Brudis eller skælis
- Hvilke andre kriterier end indkøbsprisen skal jeg have for øje?
Fx service-setup, drifts- og serviceomkostninger - Kan mit personale finde ud af at betjene maskinen?
- Hvordan rengør vi maskinen, så vi sikrer en altid ren is og en pletfri kontrolrapport fra Fødevarekontrollen?
Ligesom du er råvarespecialist er vi specialist inden for køleudstyr. Du vil præsentere det flotteste udvalg af førsteklasses fisk for dine kunder. Det vil vi gerne hjælpe dig med på den mest indbydende måde – nemlig med skælis. Vi har udvalgt de bedste skælismaskiner til dig:
MAJA skælismaskiner produceret i Tyskland.
De bedste skælismaskiner – det kan enhver jo komme at sige! Vi uddyber her hvorfor og håber du får besvaret alle dine spørgsmål omkring skælismaskiner og ved vejs ende kan erklære dig enig i at MAJA er et godt valg.
Vi starter med et par brugerudtalelser fra dine kolleger i branchen:
Med andre ord er brugerne tilfredse med deres køb af en MAJA maskine af følgende årsager:
A) God service fra forhandleren
B) Driftsikkerhed
C) Langtidsholdbar is
D) Automatisk rengøring for pletfri hygiejne
A) God service - før, under og efter købet
Når du har truffet din beslutning står kølemanden dig bi med montage og installation af skælismaskinen med tilbehør – herunder fx skakt – og evt. trækning af kølerør.
Ligeledes står kølemanden for serviceeftersyn og rykker ud, hvis uheldet er ude og der er driftsstop på isproduktionen.
Med dette koncept er du på intet tidspunkt i processen overladt til dig selv.
Maja skælismaskiner til ethvert behov
Sortimentet af MAJA skælismaskiner omfatter modeller med en ydelse på 85 kg. til 12 ton/døgn. De mindre maskiner kan leveres som kompaktmaskiner, mens de store maskiner installeres med separat køleanlæg.
Se brochure fra producenten (engelsk og tysk version) her:
Ring endelig, hvis du har brug for en dybdegående snak. Vi henviser gerne til en forhandler i dit nærområde eller til en af dine kolleger i branchen som du kan se en maskine hos.
B) En enkel konstruktion og nem betjening giver driftssikkerhed og lave driftsomkostninger
Jesper fra Haralds Fisk pointerer: ”Maja skælismaskinen fungerer rigtig godt og er meget mere driftssikker, end den maskine jeg havde før. Det var en brudismaskine, hvor sneglen ofte gik i stykker og der var altid bøvl.”
Vi taler ofte med frustrerede indehavere af brudismaskiner, som beklager sig over problemer med fx fremføringssneglen.
Det er derfor vigtigt at du, når du står overfor at skulle vælge mellem en brudismaskine og en skælismaskine – udover på prisen – også kigger på de to maskintypers vidt forskellige konstruktion. Brudismaskiner har mange ømfindtlige dele, hvilket ofte giver en del udgifter til reservedele og udskiftning heraf. Desuden kræver brudismaskiner blødgøringsanlæg.
MAJA skælismaskinerne producerer skælis således: En dybfrossen metalcylinder roterer i vand. Der fryses vand på valsen ved hver omdrejning, og isen bliver skubbet ud som tørfrosne isplader. Dette princip blev udviklet af MAJA og har bevist sin værdi i praksis over seks årtier. Det er enkelt, omkostningsbesparende og yderst servicebesparende.
Men det er ikke kun produktionsprincippet, der er enkelt – skælismaskinerne er nemme at betjene, har en simpel konstruktion – ingen kringel-kroge, hvor skidt kan samle sig. Resultatet er skælismaskiner, der nemt kan adskilles og rengøres.
Ingen yderligere driftsomkostninger med en MAJA skælismaskine
- Uafhængig af vandhårdhed, derfor er blødgøringsanlæg overflødigt
- Ingen kalkudskilning som fx ved brudis
- Høj pålidelighed og ringe vedligeholdelsesomkostninger
Produktion af skælis med MAJA skælis-rotationsfordamper: Enkelt, billigt og pålideligt
Hygiejnisk skælisproduktion: Så nemt kan du rengøre en MAJA skælis-rotationsfordamper
C) Langtidsholdbar is
For nogle er is en religion – nogle vil have brudis andre sværger til skælis, men for Jesper fra Haralds Fisk i København er der ikke længere tvivl.
Han udtaler: ”Skælisen (-7 ºC) holder meget længere, end den brudis (0 ºC) jeg brugte tidligere.”
Skælistemperaturen er ca. -7 ºC. Skælisen har en tør overflade – den fryser ikke sammen. Isen afkøler hurtigt og skånsomt dine råvarer og holder produktet friskt længe. Skælisen smelter langsommere end andre istyper, så isforbruget er mindre. Hvis du anvender skælisen i dine kølediske, så holder den uden problemer hele dagen.
På grund af sine karakteristiske egenskaber er MAJA skælis egnet til mange forskellige formål.
MAJA skælis er ideel for:
- Køling af fisk og andre friske levnedsmidler i kølediske og på buffeter
- Køling af fangsten på kuttere
- Supermarkedsdiske
- Buffeter
- Pølsefremstilling i hurtighakkere
- Dejkøling
- Kryoterapi
D) Automatisk rengøring – MAJA er skælismaskinen med den glade Smiley!
MAJA skælismaskinerne er HY-GEN mærkedet, hvilket betyder at de er konstrueret, så de hurtigt og let kan rengøres og derfor muliggør produktion af skælis under hygiejniske betingelser. Optimale hygiejnebetingelser til brug i levnedsmiddelområdet er et must. I fødevarebranchen bliver du mødt med meget strenge hygiejnekrav og det er forbundet med store tab, hvis fødevaresikkerheden svigter.
For hygiejnesikkerhed tilbyder MAJA det patenterede fordamper-selvrengøringssystem MAJA-SCS. Den automatiske selvrengøring igangsættes ved et tryk på en knap og sikrer at rengøringen gennemføres regelmæssigt og effektivt uden brug af personaleressourcer. SCS-systemet sikrer rengøringen af alle dele i fordamperen, der kommer i berøring med vand.
Slut med tidskrævende rengøringsprocedurer, som optager personalet tid og måske glipper, når travlheden melder sig. Ét tryk på en knap og rengøringscyklussen igangsættes. Rengøringsmiddel blandes med vand hvorved rengøring, afkalkning og desinficering klares i én arbejdsgang.
Har du tilkøbt et kontrolpanel med timer eller kontrolpanel touch til din skælismaskine kan maskinen indstilles til automatisk at gennemføre rengøringen på forprogrammerede tidspunkter. Det er ganske enkelt smart og unikt for MAJA maskinerne – der findes ikke andre fabrikater på markedet med denne option!