Wessamat – professionelle og avancerede ismaskiner til den gastronomiske verden
Den tyske virksomhed Wessamat har udviklet og produceret professionelle ismaskiner til tyske og internationale kunder, siden virksomheden blev stiftet i 1986. Virksomheden producerer højkvalitetsmaskiner til produktion af isterninger, knust is samt brudis. Virksomheden byder på mange forskellige modeller til alskens brug, og her hos Dæncker vil vi gerne hjælpe dig med at finde den helt rigtige ismaskine.
Wessamats maskiner er kendt for at være særdeles brugervenlige og nemme at rengøre. Gennem årene har virksomheden specialiseret og perfektioneret sin teknologi, så maskinerne i dag kan producere isterninger af meget høj kvalitet. Resultatet er helt krystalklare, højst hygiejniske og formfuldendte isterninger, som bliver anvendt inden for det gastronomiske felt mange steder i verden.
Hos Dæncker sætter vi stor pris på samarbejdet med Wessamat, hvis produkter vi har ført i mange år. Som dansk distributør af den tyske virksomheds produkter er vi meget glade for at kunne introducere dig til den effektive og avancerede ismaskineteknologi, som virksomheden står for.
Innovative løsninger og avanceret teknologi
Wessamat har udviklet en ganske særlig patenteret bølgeteknologi til sine ismaskiner. Denne teknologi gør det muligt for de forskellige ismaskiner at producere store mængder hygiejnisk is på daglig basis. Du finder denne særlige bølgeteknologi i virksomhedens maskiner i produktserierne High Line, Top Line, Combi Line, Life Line og Mega Line. Så hvad enten du er på udkig efter en mindre, fritstående ismaskine til at stille på et bord, en maskine som kan indbygges – i fast inventar, systemmøbler eller diske – eller en storskala ismaskine så finder du den rette model i Wessamats sortiment.
De største maskiner – det vil sige Top Line- og Combi Line-modellerne – der blandt andet bruges i restaurations- og hotelbranchen, kan producere mellem 24 og 240 kilo is på daglig basis. Disse maskiner er driftssikre og pålidelige.
Wessamat kan med rette kaldes for en udviklingsorienteret og innovativ virksomhed. Udover sin maskinproduktion til den gastronomiske verden har virksomheden også i de senere år udviklet teknologi til isproduktion til wellness- og spabranchen samt overtaget planlægning, udvikling og distribution af kølingsløsninger til fiskeindustrien i Tyskland.
Prisvindende tysk topkvalitet
Wessamat er et familiedrevet foretagende, og virksomheden drives i dag af anden generation af Jäger-familien, der i sin tid stiftede Wessamat. Siden 1986, hvor virksomheden blev grundlagt, har Wessamat specialiseret sig i at producere ismaskiner til både små og store brancher, hvor det er alfa og omega at kunne servere helt perfekte isterninger til kunder og gæster.
Wessamat har vundet op til flere priser, og virksomheden er blandt andet hele to gange blevet tildelt den nationale og prestigefyldte Succes Prize of the State of Rhineland-Palatinate, hvilket er en anerkendelse af virksomhedens høje innovationsniveau og den store markedssucces.
Du er altid velkommen til at kontakte os her hos Dæncker for at få mere information om Wessamats forskellige produkter og ismaskiner. Vi kan tilbyde vejledning i forhold til, hvilket produkt du skal vælge, og hvilket produkt der passer til dit behov. Vi vil også hellere end gerne hjælpe dig med mere generelle spørgsmål til produkterne og de forskellige muligheder, som produkterne kan tilbyde dig.