KUBERTS FISK, NYKØBING SJ.
Produkter hos kunden
Kølediske til rigelige mængder af fersk fisk og fiskedelikatesser
Med det udvalg du finder hos Kuberts Fisk i Nykøbing Sj. er det intet problem at spise fisk et par gange om ugen. Foruden Odsherreds største udvalg af fiskedelikatesser har butikken et stort udvalg af årstidens friske fisk.
Kuberts fisk fremstår indbydende i nye lokaler og med nyt køleinventar. Også uden for butikken er stemningen i top. Til butikken hører en meget hyggelig gårdhave, hvor frokosten kan indtages. Ydermere er der siddepladser foran butikken – så kom du bare an ”du søde danske sommer”!
Samlet diskforløb med lige sektioner og hjørne
Til opbevaring af fisken er der valgt en rustfri køledisk af mærket ”Super Lider II”.
Fiskedelikatesserne opbevares i en lang disk opbygget af flere lige sektioner. Herpå er der bygget et 45 graders hjørne. Bag på de lige disksektioner er der kølede magasiner. Disse disksektioner er forsynet med buet vip ned glas.
Vinkelret på den lange disk er placeret en fiskedisk med køleslange i displayarealet. I disken lægges is og herpå placeres den friske fisk. På denne disk har fiskemanden valgt lavt glas (også kaldet selvbetjeningsglas).
Super Lider II diskene egner sig til opbevaring af mange typer fødevarer – foruden fisk fx kød og ost.
Super Lider II kan leveres i lige sektioner i forskellige længder samt 45 eller 90 graders hjørner. Disken kan leveres med indbygget eller for separat kompressor. Desuden fås den som tidligere beskrevet i fiskeudførelse med køleslange i displayarealet.
På bagvæggen i Kuberts Fisk har man valgt et rustfrit kølebord af mærket ”Bancadas Plus”. På den rustfri bordplade er der god arbejdsplads og bag møblets fem låger kan råvarene opbevares ved den rette temperatur.
Både diske og kølebord er produceret af den portugisiske producent Jordão.
Samtlige kølemøbler hos Kuberts fisk er leveret for separat kompressor. Køleinventaret er leveret og monteret af et lokalt autoriseret kølefirma som også har leveret køleanlæg til møblerne.