KOLBERG KØD

Produkter hos kunden

Moderne køleteknik til traditionelt slagterhåndværk

Hos Kolberg Kød i Slagelse er kvalitet en naturlig del af hverdagen. Butikken er kendt for sit store udvalg af kvalitetskød, hjemmelavede specialiteter og godt slagterhåndværk, og derfor var det også vigtigt for slagtermester og indehaver Henrik Kolberg at vælge en køleløsning, der kunne leve op til de samme høje krav.

Kvalitet med rødder i Holbæk Havn

Valget faldt på to Futuro 2-kølediske med ekstern kompressor. Installation og tilslutning til det eksterne køleanlæg blev udført af den lokale kølemontør, som også står for den løbende service. Henrik var ikke i tvivl om, at han ønskede den bedst mulige løsning, og derfor blev diskene leveret i syrefast rustfrit stål (AISI 316) – et valg han ikke har fortrudt.

De nye diske har gjort en mærkbar forskel i den daglige drift. Henrik fremhæver især de hydrauliske frontglas, som gør rengøringen både nemmere og mere effektiv. Samtidig sikrer den integrerede luftstrøm ved frontglasset, at glasset forbliver dugfrit hele dagen, så varerne altid præsenteres optimalt for kunderne.

Friskhed bevares – også med ventileret køl

En anden væsentlig fordel er køleteknologien. Hvor de tidligere kølediske havde en tendens til at udtørre kødet, oplever Henrik, at både kød og pålæg holder sig friskt i betydeligt længere tid i de nye Futuro 2-diske. Selvom diskene er udstyret med ventileret køl, bevarer produkterne deres kvalitet og appetitlige udseende.

Pia Dæncker tilføjer: Denne erfaring stemmer godt overens med det, som mange kunder oplever. Der kan ofte være en vis skepsis over for ventileret køl, fordi man frygter, at produkterne tørrer ud. Men den moderne køleteknologi i Futuro 2 sikrer en effektiv og ensartet temperatur, samtidig med at slagter- og delikatessevarer bevarer deres friskhed. Resultatet er optimale opbevaringsforhold, høj fødevaresikkerhed og en flot præsentation af varerne gennem hele dagen.

For Kolberg Kød har investeringen derfor ikke kun handlet om nye kølediske, men om at skabe de bedst mulige rammer for både medarbejdere, produkter og kunder – og dermed understøtte den kvalitet, som virksomheden er kendt for.

De nye Futuro 2-diske er tilkoblet et eksternt køleanlæg. Den dygtige lokale kølemand har stået for installation og tilslutning til det eksterne køleanlæg.
Kølemanden står også for den løbende service.

Udtalelse

Henrik Kolberg, indehaver

“Vi er meget tilfredse med de nye Futuro 2-diske. De er nemme at rengøre, glasset holder sig dugfrit, og vigtigst af alt bevarer både kød og pålæg deres friskhed uden at tørre ud.””

Besøg stedet

Kolberg Kød i Slagelse
www.kolbergkød.dk

Brug for hjælp? - Få professionel vejledning