GARTNERGÅRDEN RØNDE

Gartnergården i Rønde: En økologisk oase

Gartnergården i Rønde er resultatet af en drøm, der har udviklet sig til en moderne landlig oase, hvor økologi, bæredygtighed og høj kvalitet er i centrum. Det hele startede som en kærlighedshistorie mellem Pil og Mattias. Deres passion for friske, lokale råvarer blev hurtigt omdrejningspunktet for Gartnergården.

Fra de første solmodne jordbær til en mangfoldig palet af grøntsager, frugter og specialiteter har de skabt en destination, der forbinder tradition med innovation.

Syddjurs’ første drive-in bageri

Efter at have haft stor succes med deres første Gartnergården i Aarhus, besluttede de sig for at tage det næste skridt og udvide konceptet til Rønde. Her blev Syddjurs’ første drive-in bageri en realitet, hvor man kan nyde friskbagt morgenbrød, kvalitetskaffe og købe lækker take-away.

Åbningen af Gartnergården i Rønde er blevet muliggjort gennem hårdt arbejde, ikke mindst fordi Mathias har formået at alliere sig med dygtige medhjælpere.

Køleløsninger fra Dæncker Køleinventar

Da de stod over for at skulle indrette den nye butik i Rønde med moderne køleløsninger allierede Mathias sig med sin lokale kølemand og sammen kontaktede de Dæncker Køleinventar for at få et løsningsforslag.

Dette førte til indkøb af Coldline køleborde med praktiske udtræksskuffer, der letter arbejdet i bageriet og produktionskøkkenet.
Disse køleborde gør det nemt og hurtigt at tilgå ingredienser, og de er designet til at sikre optimal opbevaring af råvarer under de rigtige temperaturforhold.

Derudover besluttede Mathias og hans team sig for at investere i to Vista kølemontrer fra Jordao – en investering, der ikke blot handler om funktionalitet, men også æstetik. Da de nye kølediske ankom, var Mathias ikke i tvivl om deres kvalitet:

“Det er den suverænt flotteste disk, jeg har set” udtalte han begejstret.

Det er tydeligt, at hver eneste detalje i butikken bliver valgt med omhu og kærlighed til både produkterne og oplevelsen for kunderne.

Et sted der oser af charme og autenticitet

Når man besøger Gartnergården i Rønde, mærker man straks det helt særlige engagement, der ligger bag stedet. Her er ikke bare tale om en butik eller en café – det er et sted, hvor man kan nyde naturen og lade sig opsluge af atmosfæren.

Her kan man tage en pause og nyde en kop kaffe, eller lade børnene klappe gederne.

Gårdbutikken oser af charme og autenticitet, og her kommer man væk fra storbyens stress og jag – om det så bare er for et kort øjeblik, mens man provianterer via drive-in-bageriet eller besøger caféen. Stedet har den effekt, at man sænker skuldrene, trækker vejret dybt og finder ro. Det er svært ikke at få et smil på læben.

Brug for hjælp? - Få professionel vejledning