CARL JENSENS BEGRAVELSESFORRETNING 

Hanne forudså fyldte kapeller og etablerede sit eget kistekølerum

Hanne Høi fra Carl Jensens begravelsesforretning har investeret i sit eget kistekølerum. Og det har hun ikke fortrudt. Nu kan hun give de afdøde en endnu mere værdig afsked, samtidig med, at hun bruger sin tid mere effektivt.

Bedemanden Hanne har lynende travlt, men hun tager den med ro.

Så snart man træder indenfor udstråler Hanne nærvær.

Hanne lader sig ikke mærke af, at hun ofte har meget lange arbejdsdage, hun er meget imødekommende og giver sig god tid.

En af årsagerne til, at Hanne valgte at investere i et rum til kister, var netop for at kunne bruge sin kostbare tid mere effektivt. Førhen kunne hun risikere at køre forgæves til det valgte kirkegårdskapel.

Hanne begrunder, hvorfor hun for over 2 år siden købte sit kølerum:

”Jeg besluttede – inden der blev pladsmangel på kirkegårdskapellet/krematoriet – at få lavet et kølerum.
Få gange havde jeg oplevet, at der var mangel på pladser, og det blev sådan, at vi ikke altid kunne få lov til at opbevare kister, der ikke skulle kremeres.

Da jeg har mange jordbegravelser, besluttede jeg, at jeg ikke ville stå i den situation, at jeg om sommeren ikke havde mulighed for køl til dem, der skulle jordbegraves.”

Hannes bange anelser holdt stik

”Mine bange anelser om, at der på et tidspunkt kunne opstå pladsmangel i forhold til bisættelser, viste sig at holde stik” fortsætter Hanne

Hun påpeger, at der også er et etisk aspekt i problematikken, hun synes ikke det er rimeligt at transportere afdøde unødigt rundt. De pårørende værdsætter, at Hanne kan stå for kisteopbevaringen i egne lokaler, det giver dem en stor tryghed.

Mange kommuner har fralagt sig ansvaret for at finde en løsning på pladsproblemerne og har pålagt bedemændene at finde en løsning. Hanne har ikke fortrudt sin beslutning om at etablere sit eget rum til kistekøl, selvom der skulle en gennemgribende renovering til, før lokalerne blev klar.

Flotte og lyse lokaler

Resultatet af det hårde arbejde er imponerende. Flotte og lyse lokaler byder velkommen når pårørende skal sige det sidste farvel til deres kære.

Det første rum man møder er det smukke og indbydende ceremonirum, der ånder af ro.

I dette rum kan de pårørende samles til en højtidelighed og tage den ønskede afsked, som et alternativ til at mødes i kirkerummet.

I den store, lyse garagebygning, hvor rustvognene kan køre ind og holde, er der også plads til opbevaring af nye kister.

I det tilstødende lokale er kølerummet placeret, her opbevares kister med afdøde i den rette temperatur. I rummet kan kisterne placeres i to niveauer. Dvs. i alt fire kistepladser bag de to døre. Hanne har endda været så forudseende, at der er plads til at udvide rummet med en dør og to ekstra kistepladser, hvis det skulle blive nødvendigt.

Hver kiste er placeret på en kistereol med rullebaner. Rullebanerne letter ind- og udbringningen af kisterne. Med rullebanerne er det muligt at skubbe kisten på plads og tilsvarende trække den ud igen.

Når tiden er inde, trækkes kisten ud og flyttes ved hjælp af den elektriske kistevogn. Kistevognen er også forsynet med rullebaner og den kan hæves og sænkes, så det passer med det rette kisteniveau.

Åbner man dørene til kisterummet kan man få øje på fordamperen i loftet. Køleanlægget er en loftsmodel placeret ovenpå rummet, kun fordamperen stikker et par cm. ned i rummet.

Det er en pladsbesparende løsning, som er ideel de steder, hvor der ikke er plads til at hænge et køleanlæg på fronten af rummet.

Øget efterspørgsel på kistekøl

Kølerummet er leveret af Dæncker Køleinventar via den lokale kølemand, der har stået for montagen.

Dæncker Køleinventar oplever i øjeblikket øget efterspørgsel på kølerum til netop bedemænd.

Pia Dæncker fortæller:

”Vi får i øjeblikket rigtig mange henvendelser på kistekøl til bedemandsforretninger. Der er så store pladsproblemer i kapellerne, at bedemændene er nødt til at finde alternative løsninger. De bedemænd der har fået deres eget kølerum, er rigtig glade for det. Udover at løse det akutte pladsproblem, så sparer det dem for en masse tid på kørsel og giver bedre rammer for en værdig afsked.

Vi skræddersyr kistekølerummene efter de gældende ønsker og pladsforhold og kan tilbyde løsninger for lige fra en enkelt kiste til mange kister. For nogle år siden leverede vi en løsning med 36 kistepladser til et kirkegårdskapel”

Har du også brug for kistekøl laver vi gerne et oplæg til dig. Kontakt os på telefon 64813111

Brug for hjælp? - Få professionel vejledning