BRENDERUP BAGERI
Produkter hos kunden
Kunderne roser de nye kølemontrer hos Brenderup Bageri
Ved Brenderup på Nordvestfyn ud til den gamle landevej ligger Brenderup Bageri.
Det gode bagerbrød fra Brenderup er populært i miles omkreds, og mange lægger dagligt vejen forbi.
Butikken har igennem de senere år gennemgået en omfattende renovering både inde og ude.
Senest har butikken fået nye kølemontrer, og de har valgt modellen Vista fra Jordao.
Vista kølemontren er en populær model til bagerbutikker, cafeer, tankstationer m.fl.
De tre hylder samt bundniveauet gør det muligt, på et lille areal, at eksponere mange produkter samtidigt.
Produkterne præsenteres på en overskuelig måde. Det eneste, der bliver svært, er at vælge, hvilke lækre produkter du skal købe.
Vista køledisk fås med buet eller lige frontglas i længderne 606, 856, 1256 og 1656 mm og med indbygget eller for separat kompressor.
Foruden kølemodellerne leveres Vista – i udvalgte længder – uden køl, som chokoladedisk, til frosne varer eller som varmedisk.
Kunderne siger
"Vores kunder roser vores nye diske SÅ meget"
Lisbet HvenegaardIndehaver Brenderup Bageri
Kølerum med glasdørsfront som samtidig letter vareopfyldningen
Det er ikke første gang, Dæncker har leveret til Brenderup Bageri. Tidligere har Bageriet fået erstattet rækken af gamle glasdørskøleskabe i butikken med et kølerum med glasdørsfront. Denne løsning er både strømlinet og meget praktisk. Fra butikken præsenteres varerne overskueligt. Samtidig sker vareopfyldningen let fra det bagvedliggende kølerum.I kølerummet er der god plads til et ekstra reolsystem til lagervarerne som står i ”venteposition”
Kølerummet er af mærket Celltherm – et tysk kvalitetsprodukt. Celltherm modulrum til køl og frost egner sig til opbevaring af alle former for levnedsmidler og drikkevarer.
Et Celltherm modulrum leveres skræddersyet i de ønskede mål og med den ønskede isolationstykkelse, 80, 100, 120 eller 150 mm. Det er endvidere muligt at vælge mellem en række forskellige overflader.
Kølerummet er fra fabrikken leveret med nøjagtig udskæring for glasdørsfronten.
Glasdøre og nedstyrtningshylder hedder Schott Termofrost og er produceret i Sverige. Glasdørene fås i forskellige størrelser til forskellige produkter/behov.
Montage og installation af kølerum, køleudstyr og kølemontre er foretaget af et autoriseret kølefirma.