ADP – ASSOCIATED DANISH PORTS
Produkter hos kunden
ADP – Grænsekontrol, Fredericia Havn
Fredericia Havn har opgraderet faciliteterne for grænsekontrollen. To modulopbyggede Celltherm køle- og fryserum med ekstra høje og brede dobbeltdøre er en del af de nye rammer.
Nye rammer til grænsekontrollen på Fredericia Havn
ADP – Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Fredericia Havn er en af de danske erhvervshavne med grænsekontrol, og her kontrolleres varer, dokumentation og importkrav for gods, der ankommer fra lande uden for EU. Det er en vigtig samfundsopgave, som de færreste lægger mærke til – men som stiller meget konkrete krav til de fysiske rammer.
Derfor har havnen indviet opgraderede kontor- og administrationsfaciliteter for grænsekontrollen. Samtidig er laboratorieforholdene moderniseret, og hallen er renoveret med nye køle- og fryserum, så myndighederne også fremover kan håndtere de stigende godsmængder, der ankommer til Fredericia.
Løsningen bestod af
2 stk. modulopbyggede Celltherm køle- og fryserum med ekstra høje og brede dobbeltdøre for nem indbringning af gods. Kølerumspanelerne blev leveret klargjort til nedstøbning i det betongulv, som blev etableret på montagestedet, da trafikken i rummene kræver et gulv, der kan klare en stor belastning. På grund af rummenes størrelse er der medleveret loftsdragere, som understøtter modulrumsdelingerne og sikrer en stabil løsning.
Alt i alt en kompakt løsning fra Celltherm, lige til at gå til for montøren.
“De nye faciliteter styrker både arbejdsforholdene for grænsekontrollen og havnens samlede kapacitet til at håndtere den voksende aktivitet på kajen.“
Panelerne og dørene i detaljer
Rummene er bygget op af 100 mm isolerede Celltherm-paneler med hvidlakerede stålplader i RAL 9002 på både inder- og yderside. Dobbeltdørene måler 2000 × 2500 mm og lukkes med vippestangsgreb med 3 punkts-luk, og fryserummet er desuden forsynet med trykudligningsventil. Vægpanelerne er klargjort til 300 mm nedstøbning, mens udvendigt liggende loftsdragere bærer rummene hen over de store spænd.
En længere beslutningsproces – og et tæt samarbejde
Forud for den endelige beslutning om køb af kølerum gik en længere proces hos ADP. Til støtte undervejs blev der udarbejdet tegninger af rummene, mens det lokale autoriserede kølefirma, som har leveret og monteret rummene, bidrog med køleteknisk rådgivning. Kølemontøren monterede i øvrigt – til kundens store tilfredshed – et fremtidssikret CO₂-køleanlæg.
Det er den arbejdsform, vi kender fra langt de fleste af vores projekter: Dæncker tegner og leverer kølerummene og deltager i rådgivningen omkring dem, mens den lokale kølemontør står for dialog med kunden, rådgivning, køleanlæg, installation og den efterfølgende service. Kunden får dermed både en gennemtænkt løsning og en kompetent samarbejdspartner tæt på