Stort udvalg af køleborde, fryseborde og bordkølere

Til dig har vi udvalgt kvalitets fabrikater inden for køleborde, fryseborde samt bordkølere, som kan klare en omgivelsestemperatur på op til 43°C. Vi har reservedele til alle modellerne, desuden fører vi reservedele for Bancadas Plus køleborde, som vi har solgt mange af i årenes løb.

Bordene findes i dybderne: 600, 700 og 800 mm.

Fryse- og kølebordene fås i forskellige korpushøjder og kan leveres med forskelligt tilbehør, herunder udtræksskuffer, der giver let adgang til råvarerne.

Udover ovennævnte borde og bordkølere råder vi over et program af barkøleborde: UNIBAR (D: 540 mm). UNIBAR kan leveres med døre eller udtræksskuffer beregnet for danske ølkasser.

Rustfri fryse-/køleborde

Fleksible kvalitets fryse- og køleborde til det travle køkken

Vi skræddersyr fryse- eller køleborde til dine behov.1 til 4 fags borde med indbygget eller for separat kompressor. Kompressoren kan valgfrit placeres til venstre eller højre. Du kan også frit vælge om bordet skal have døre, udtræksskuffer eller en kombination.

Kølebordene med en dybde på 700 mm (hyldemål = 1/1 GN = 325×530 mm) er de mest efterspurgte, men af og til er behovet et 600 mm dybt bord (hyldemål = 325×430 mm). Til fx pizzeriaer anvendes 800 mm dybe borde (hyldemål = 1/1 EN = 400×600 mm) – se afsnittet om pizzakøleborde nedenfor.

Hvis du ikke har plads til standardhøjden på 850 mm kan vi levere et bord med reduceret korpushøjde.

Se de nye COLDLINE køle- og fryseborde – SMART, SNACK og MASTER – med det naturlige kølemiddel Propan (R290). Med disse produkter har du markante strømbesparelser.

Vi rådgiver dig gerne om de mange muligheder.

Saladetter

Altid du dit sandwichfyld lige ved hånden

Med en saladette er du fri for at bukke dig og trække ud i skuffer og døre for at komme til sandwichfyld mv. Her har du ingredienserne lige ved hånden. En saladette er en køledisk til salatbar, med en udskæring i bordpladen. Udskæringen i bordpladen skræddersyes, så du har plads til de GN-kantiner (rustfri beholdere) du ønsker. Placeres udskæringen bagerst på bordpladen, er der stadig fri arbejdsplads foran kantinerne. Saladetterne fås i en dybde på 700 mm (beregnet for 1/1 GN hylder = 325×530 mm) eller i en dybde på 800 mm (med plads for 1/1 EN = 400×600 mm hylder).

Pizzakøleborde

Tilbered din pizza endnu hurtigere med et professionelt kølebord

Pizzakølebordene har en dybde på 800 mm, så der er god plads til at arbejde med dejen og den er let at arbejde med på den praktiske granitbordplade. Granitbordpladen er forsynet med bagkant og sidekanter, der skærmer af for melet. På granitkanterne kan placeres en bordkøler med plads til det nødvendige toppingfyld (Se billedet nedenfor).

Pizzabordene rummer op til 7 stk. EN plader (400×600 mm) pr. dør og bordene har en driftstemperatur på -2 °/+ 8 °C. Bestil møblet med skuffer eller døre efter behov. Kompressoren leveres som standard i højre side, men kan uden merpris leveres i venstre side. Indhent venligst pris.

Bordkølere til toppingfyld

Den uundværlige bordkøler, der organiserer dit toppingfyld

Som supplement til dit pizzakølebord fås en bordkøler, der sørger for at holde dit toppingfyld koldt og velordnet i adskilte GN-beholdere (rustfri beholdere). Bordkøleren er et godt redskab for pizzabageren, da den sikrer et godt overblik over råvarerne og giver en let tilgængelighed.

De rustfri beholdere, som fyldet placeres i, findes i mange størrelser. Beholderne købes separat.

Bordkølerne fås i to dybder samt i forskellige længder.

Kompressoren leveres som standard i højre side, men kan uden merpris leveres i venstre side.

Kontakt os gerne for en uddybning af mulighederne.

Brug for hjælp? - Få professionel vejledning