Optimerer arbejdsflowet af retter og bakker i storkøkken, kantine og catering
I kantiner, storkøkkener og cateringvirksomheder er det vigtigt at organisere flowet af retter og GN-bakker optimalt. Indkørings og gennemkøringskøleskabene fra den italienske producent Coldline er designet til at gøre denne opgave lettere, så den overordnede effektivitet i køkkenet højnes. Roll-In og Pass-Through skabene fås med isolerede døre eller glasdøre til opbevaring af henholdsvis 1 eller 2 bakkevogne, som hver har plads til op til 20 stk. 2/1 GN bakker eller kantiner (eller 40 stk. 1/1 GN bakker).
Travlhed i køkkenet tøjles med en indkøringskøler
Når kantinemedarbejderen står med en fyldt GN-bakke er det en stor lettelse, hvis bakken kan skubbes ind på en trolley, som – når den er fyldt op – kan køres direkte ind i køleren. Når først beholderen er placeret på trolleyen skal man ikke have fat i den igen for at sliske den ind i en hyldevinkel i køleskabet. Desuden slipper personalet for hyppigt at gå hen til køleskabet, men kan samle bakkerne og tage turen én gang.
Om I har bedst udbytte af en indkørings- eller en gennemkøringskøler afhænger af arbejdsflowet i køkkenet. I nogle køkkener vil det være naturligt og tidsbesparende at investere i et gennemkøringskøleskab, idet en kantinemedarbejder står for forarbejdningen af råvarerne i én fase, mens en anden medarbejder i et andet køkkenafsnit fortsætter arbejdsgangen og kan have stor glæde af at kunne køre trolleyen ud i den anden ende.
Roll-in og Pass-through modellerne er designet med effektivitet for øje
Køleskabsmodellerne Roll-In og Pass-Through har et kompakt design. Med en dybde på bare 815 mm udnyttes pladsen i køkkenet optimalt.
Intuitivt kontrolpanel
Roll-In og Pass-Through skabene er forsynet med en elektronisk styring, som er let at betjene.
Funktionelt, rustfrit design
Disse skabe er udført i AISI 304 rustfrit stål indvendigt og udvendigt – for god hygiejne. Skabene har 75 mm isolation, afrundede indvendige hjørner for let rengøring, ergonomiske håndtag med lås, lys, rampe for opkørsel af vogn samt automatisk genfordamping af tøvand.
Robuste vogne
Såfremt storkøkkenet ikke har trolleys til formålet kan rustfri indkøringsvogne tilkøbes.
Er dine varer nedkølede – hvis ikke anbefaler vi en blæstkøler
Indkørings- og gennemkøringskøleren er, som det også gælder et almindeligt industrikøleskab, beregnet for nedkølede varer.
Hvis du i stor stil har varme retter til nedkøling, skal du overveje at investere i en blæstkøler. Denne er designet til at kunne nedkøle varer fra +90°C til køleskabstemperatur på 90 minutter.
Blæstkølerne fås fra små bordmodeller til store indkøringsmodeller. Se blæstkølermodellerne bagerst i Catering-prislisten. Se også Catering-brochuren.
Når de varme retter har været en tur i blæstkøleren og har opnået køleskabstemperatur kan du køre dine vogne videre ind i indkøringskøleren, indtil de skal videre i forarbejdningsprocessen.