Her har du et overblik over vores sortiment af køleudstyr til bagerier og konditorier. Har du behov for et kølemøbel, som ikke er omtalt nedenfor, så hiv fat i os, måske kan vi løse opgaven alligevel. Vi samarbejder med en række europæiske producenter, som vi før har fået til at udvikle eller tilpasse produkter til det danske marked.


Køle- og fryseskabe til danske bageriplader

Til bager- og konditorbranchen tilbydes en række specialskabe til køl og frys, som passer til danske bageriplader (610 x 460 mm). Der findes skabe til tørkagekøl og skabe med kontrolleret luftcirkulation, som sikrer korrekt luftfugtighed til opbevaring af bagværk med stort vandindhold fx. kager med flødeskum eller creme.

Kig nærmere på mulighederne i prislisten "Coldline køle- og fryseskabe til bageri og konditori".

Diske til bageriudsalget, café og konditori
Vores VISTA diske er meget populære til bageriudsalget, konditoriet og caféen.

VISTA disken kan leveres som:
- køledisk - for betjening eller selvbetjening
- chokoladedisk
- disk uden køl
- brøddisk
- varmedisk
- diverse podier

VISTA er blot en ud af mange muligheder inden for diske til bageri og konditori. Andre oplagte diskserier kunne være Passion Lux, E-Line, Daisy eller KUBO. Se data og priser i "Diske og montrer - Priskatalog".

Du er også altid velkommen til at ringe og få en snak med os på tlf: 6481 3111. Vi henviser gerne til en forhandler, som kan komme forbi og vejlede fx om indretning og placering af køleanlæg - indbygget i køledisken eller placeret separat udendørs eller i et tilstødende lokale.

Køle- og frysetårne til bageri og konditori
I bageriudsalget og i konditoriet, hvor man ønsker optimal eksponering af fx eksklusive isdesserter, petitfour og kransekagekonfekt kan et køle- eller frysetårn være et godt valg. Køle- og frysetårnene har glas på alle sider og giver herved et glimrende blik ind på varene. Der fås sågar runde tårne - en meget elegant løsning.

En rigtig eksponering af lækkerierne får mundvandet til at løbe og sætter gang i salget. Se udvalgte billeder af køle- og frysetårne i diasshowet nedenfor og kig nærmere på brochuren "Luxor køle-/frysetårne" i download-menuen. Du er også meget velkommen til at kontakte os på tlf: 6481 3111 for nærmere information.

Displaykøleskabe
Til køling af impulsvarer som smør, ost, juice og mælk er det en billig løsning at investere i et køleskab med glasdør/displaykøleskab. Denne type skabe fås som 1, 2 eller 3 lågers modeller - se side 9-11 i prislisten "Kommercielle kølemøbler til lavpris".

Kølereoler
Som alternativ til displaykøleskabet er kølereolen en løsning som mange bagere tyr til. Kølereolerne er som standard åbne møbler, så kunden i skyndingen kan snuppe en smør, pålæg eller drikkevarer med til brødet. I disse energitider foretrækker nogle at få glasdøre på fronten. Kølereolen fås i mange længder og - med indbygget eller for separat kompressor, hvor man ønsker at reducere kompressorstøj og varme.

Til bageriudsalget anbefaler vi kølereolsmodellerne:

– Pronto
– Mural Fundador Plus
– Primus

Læs mere i prislisten "Køle- og frysereoler".

Skræddersyede bager-køle-/fryserum med køleanlæg:
Det er også muligt at lave et kølerum med glasdøre, således at man kombinerer behovet for lagerplads med muligheden for at kunderne nemt via glasdørene har adgang til impulsvarerne. Se billeder af sådan en løsning nederst på siden.

Bageren med en stor produktion har ofte brug for såvel køle- som fryserum. Vi har leveret talrige løsninger til stikvogne i mange forskellige udførelser og størrelser. Sammen med vores landsdækkende forhandlernetværk kan vi også lave en modulrumsløsning til dig.

Kontakt os for en detaljeret snak om mulighederne eller læs mere her:

Kølerum - en guide til køb

CELLTHERM Modulrum til køl og frys - med tilbehør

Se også brochure under "Teknisk information".

RIVACOLD Køle- og fryseanlæg

Close Menu