Vores bogholder gennem mange år har søgt nye udfordringer, hvorfor vi til snarest mulig tiltrædelse søger en ny på ca. 20 timer/uge.

Du vil blive ansvarlig for følgende opgaver:

  • Bogføring af såvel leverandørfakturaer og bank
  • Kontrol af saldo på banken
  • Fakturering
  • Rykkere
  • Likviditetsoversigt
  • Indberetning af HFC-afgift
  • Indberetning af WEEE
  • Månedsregnskab med opgørelse af afskrivninger, årsbonus, garantier, feriepengehensættelser
  • Budgetkontrol
  • Lønindberetning
  • Momsopgørelse driftsselskabet
  • Renteberegning mellemregninger
  • Klargøring af regnskab til revisor
  • Gennemgang og revisorgodkendelse af WEEE i samarbejde med revisor
  • Bestilling af kontorartikler

Vi arbejder i CMR systemet MAMUT. Kendskab hertil er ikke et krav.

I udvælgelsen af vores nye kollega, vil vi lægge vægt på at kemien passer, da du skal indgå i et tema på i alt 5 medarbejdere. Vi vil til gengæld tilbyde en stilling i et uformelt miljø, hvor du i høj grad vil kunne tilrettelægge din egen hverdag og præge jobbet. Det vil forventes, at du indgår i øvrige administrative ad hoc-opgaver samt telefonpasning efter behov. Engelskkundskaber i et vist omfang er et must og tyskkundskaber vil være en fordel. Jobbet er tænkt som en stilling på ca. 20 timer/uge, men vi vil være lydhøre overfor dine ønsker. Løn efter kvalifikationer.

Du er velkommen til at kontakte Pia Dæncker på tlf: 6481 3111 / 2886 9875 for flere oplysninger.

Vi imødeser din skriftlige ansøgning på pd@daencker.dk

Vi vil løbende behandle de indkomne ansøgninger, så jo før du kan sende os din ansøgning desto bedre.

Om Dæncker Køleinventar
Dæncker Køleinventar ApS
Fynsvej 9
5400 Bogense
Tlf: 6481 3111
Info@daencker.dk
www.daencker.dk

Vi importerer kølemøbler til kommerciel brug – fra bl.a. Italien, Portugal, Tyskland. Produkterne videresælges via forhandlere.
Sortimentet består bl.a. af køle-/fryseskabe, ekspeditionskølediske til alle typer af fødevarer, køle- og fryseborde, blæstkølere, kølereoler og ismaskiner.
Vi er desuden specialister i køle- og fryserumsløsninger til en bred vifte af brancher.

Luk menu